Nem dag på jobbet.
Sådan udviklede det sig lørdag for Brian Priske, da hans tropper ude mødte Karvina i den tjekkiske liga.
Priske havde valgt Asger Sørensen og Peter Vindahl til startopstillingen, og danskerne kunne i det 31. minut se holdkammeraten Ladislav Krejci bringe dem foran med 1-0.
Og det var noget af en scoring. Sparta Prag-anføreren behandlede et indlæg fra venstre side på fornem vis, da han på akrobatisk vis bankede bolden i kassen.
I anden halvleg blev skidt værre for hjemmeholdet, da bolden lidt tilfældet landede for fødderne af Karabec, der tæt ved mål nemt kunne fordoble føringen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ni minutter senere blev to til tre, da midtbanespilleren Birmancevic serverede noget af en bold i fødderne for Kuchta, der kunne afdrible Holec i Karvina-målet, chippe den over en stormende forsvarsspiller og stille trille bolden i mål.
3-0 og så var den ged barberet.
Tre kunne dybt inde i tillægstiden være blevet til fire, men VAR annullerede målet for offside.
Det var Sparta Prags syvende sejr i træk i ligaen.
Sparta Prag er på førstepladsen med 53 point efter 20 kampe. Lige bag dem er Slavia Prag med 45 point efter 18 kampe.

Sparta Prag
Karvina
1. Division



























