2023-05-09 12:47:36

Albers skal have ny træner i nedrykningstruede Regensburg

Regensburg har valgt at fyre cheftræner Mersad Selimbegovic, mens klubben er i akut fare for at rykke ud af 2. Bundesliga. Dermed skal Andreas Albers have ny chef. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. Bundesliga - 32. runde

FT

REG

1 - 5

HAM

Danske Andreas Albers skal have ny cheftræner i Regensburg.

Regensburg er uden sejr i de seneste seks kampe, hvilket har ført til en plads under nedrykningsstregen i den tyske 2. Bundesliga. 

Det har tre kampe før sæsonafslutningen fået klubbens ledelse til at trykke på knappen og fyre cheftræner Mersad Selimbegovic. 

41-årige Selimbegovic må siges at være en rigtig klubmand i den mindre tyske klub. Han har nemlig været ansat siden 2006, hvor han i sin tid kom til som spiller. 

Artiklen fortsætter efter billedet

2. Bundesliga -Albers skal have ny træner i nedrykningstruede Regensburg
Foto: Leon Kuegeler/Reuters/Ritzau Scanpix

Siden startede han som træner i ungdomsafdelingen og blev senere assistent på førsteholdet.

Siden sommeren 2019 har han været cheftræner, men det har nu fået en ende efter 142 kampe i spidsen for mandskabet. 

Regensburg oplyser, at klubben med det samme har startet søgningen på en ny cheftræner. I mellemtiden fortsætter Jonas Maier, Markus Palionis, Thomas Barth og Marco Langner for at håndtere den daglige ledelse. 

Med tre spillerunder igen ligger Regensburg til direkte nedrykning. Klubben har to point op til Bielefeld på 16. pladsen, som sikre en playoff-kamp for overlevelse. Du kan finde stillingen i den tyske 2. Bundesliga her

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. Bundesliga - 32. runde

FT

REG

1 - 5

HAM

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce