FC Nordsjælland har fundet deres nye fodbolddirektør internt.
Efter afskeden med Phil Radley, der stopper på posten til september, bliver Alexander Riget Farum-klubbens nye fodbolddirektør.
Det oplyser FCN på sin hjemmeside.
Han forlader dermed stillingen som teknisk direktør, og ansvarsområderne fra den nu tidligere stilling lægges således under den nye titel.
- Jeg er selv et eksempel på, hvad vi kan allerbedst i FC Nordsjælland - talentudvikling. Jeg kom til som U13-træner og har udviklet mig ved at få tildelt ansvar og samtidig lære fra de dygtige mennesker, som man er omgivet af i vores miljø.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Derfor ved jeg også, at min vigtigste opgave er at varetage vores unikke arv og holde den i hævd. Klubbens kultur er vores største aktiv, og dyrkelsen af den er et kæmpe ansvar, som jeg vil sætte før alt andet, siger Alexander Riget.
Phil Radley har været i FCN i ti år, men efter transfervinduet er det altså slut for englænderen.
Ledelsen i FCN består derfor snart af administrerende direktør Trine Hesselund Hopp Møller, fodbolddirektør Alexander Riget, akademidirektør Jacob Penalver og CFO Flemming Jungsgaard Skou.
De tre førstnævnte rapporterer til bestyrelsen, der består af Mads Davidsen, Dan Dickinson og Dan Hammer.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga
































