








Kvartfinalerne blev endestationen for Algeriet, der lørdag blev ekspederet ud af Africa Cup of Nations med et 0-2-nederlag til Nigeria.
Ifølge den nordafrikanske nations fodboldforbund skyldtes nederlaget i høj grad kampens senegalesiske dommer, Issa Sy.
I et længere skriv oplyser man således, der er blevet indgivet en officiel klage til FIFA.
- Vi kan ikke se bort fra dommerafgørelserne i den seneste kamp, som har rejst spørgsmål og skabt stor utilfredshed.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Disse afgørelser har påvirket troværdigheden af afrikansk dommerarbejde og gavner ikke afrikansk fodbolds omdømme internationalt.
- Derfor har vi rettet henvendelse til både Det Afrikanske Fodboldforbund (CAF) og Det Internationale Fodboldforbund (FIFA) ved at indgive en officiel klage.
- Vi har anmodet om en undersøgelse for at få klarlagt hændelserne og træffe de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med gældende regler., lyder det.

Africa Cup of Nations
Nigeria
Algeriet




































