Luka Modric kan stadigvæk.
Den 40-årige kroat stod for AC Milans enlige scoring i søndagens 1-0-sejr hjemme mod Bologna i Serie A.
Efter opgøret var det en tilfreds Massimiliano Allegri, der satte ord på Luka Modrics præstation.
- Luka er en mester, og han stiller sig til rådighed for holdet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Modric er ekstraordinær, det er en fornøjelse at se ham spille, han er virkelig ydmyg, hvilket viser, hvilken mester han er, fortalte Allegri, ifølge Gazetta dello Sport.
Luka Modric har noteret sig for et mål og en assist i de første tre spillerunder i Serie A.
AC Milans næste opgave er på lørdag, når de møder Udinese på udebane.

AC Milan
Serie A




































