Efter planen skulle Barcelona have spillet mod det marokkanske hold Ittihad Riadi Tangier den 15. august.
Den kamp er blevet aflyst.
Det bekræfter Barcelona selv ifølge The Athletic.
- På grund af den nuværende usikkerhed vurderer FC Barcelona, at omstændighederne på nuværende tidspunkt ikke er egnede til, at kampen kan gennemføres, skriver de.
Catalanerne kommer ikke nærmere ind på, hvorfor omstændighederne ikke er egnede, men ifølge The Athletic og BBC Sport skyldes beslutningen den komplekse situation i Ceuta.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ceuta er et lille område i Nordafrika, som tilhører Spanien. I Ceuta er der ifølge BBC strømmet omkring 78.000 migranter til på omkring en uge.
De mange mennesker har medført stort kaos og ifølge det britiske medie er omkring 100 mennesker omkommet.
FC Barcelona skulle have spillet kampen i Tanger, som ligger meget tæt på Ceuta, men klubben har altså vurderet, at situationen i området har krævet, at kampen skulle aflyses.
Barcelona har stadig to uger til sæsonstart. Den 23. august tager de spanske mestre hul på sæsonen med en kamp mod Elche.

Superliga-transfernes pokerspil
Ugens Suppe | Afsnit 4Der er ingen vej tilbage til Sønderjyske for Magnus Jensen, efter han har forsøgt at presse et skifte til FC Midtjylland igennem. Vi diskuterer Superliga-transfernes pokerspil.
Læs mere
Barcelona
La Liga

































