2024-11-21 14:00:00

Allsvenskan-klub meldes tæt på Poya Asbaghi

BK Häcken meldes ifølge Sportbladet tæt på lande en ny cheftræner i form af Sveriges tidligere U21-landstræner Poya Asbaghi.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Svenske BK Häcken har stået uden cheftræner, siden Paco Johansen blev fyret i september.

Siden har sportsdirektør Martin Ericsson været meldt varm på både Olof Mellberg og Per-Mathias Høgmo, men det bliver tilsyneladende en helt tredje, der får jobbet.

I hvert fald skriver normalt velinformerede Sportbladet, at Häcken håber at lande en aftale med Poya Asbaghi, der tidligere har været U21-landstræner for Sverige i otte kampe i 2021.

39-årige Poya Asbaghi står uden job, efter han i september forlod Al-Rayyan i Qatar, hvor han nåede otte kampe som cheftræner.

Artiklen fortsætter efter billedet

Allsvenskan -Allsvenskan-klub meldes tæt på Poya Asbaghi
Foto: Ibraheem Al Omari/Reuters/Ritzau Scanpix

Han har også været forbi Al-Shamal, Barnsley og IFK Göteborg som cheftræner, ligesom han har været assistent i Røde Stjerne for Milos Milojevic.

Flest kampe har han haft i Göteborg, hvor han nåede 90 styk fra 2018 til 2020.

Sportbladet skriver videre, at Häcken ventes at holde på sportsdirektør Martin Ericsson, der har været rygtet til Brøndby, samt chefscout Erik Friberg, der har været sat i forbindelse med Hammarby.

Häcken råder over de to danske spillere Mikkel Rygaard og Jacob Barrett Laursen. Holdet ligger aktuelt nummer otte i Allsvenskan.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce