2025-07-11 07:16:41

Alt på plads: Braithwaites eventyr fortsætter

Martin Braithwaite forlænger ifølge Bolds oplysninger sin aftale med Gremio til udgangen af 2027.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 13. runde

FT

CRU

4 - 1

GRE

Det brasilianske eventyr fortsætter for Martin Braithwaite.

På sit første år i Gremio har den 34-årige dansker scoret 21 mål i 46 kampe, og nu belønnes Braithwaite med en lukrativ forlængelse.

Ifølge Bolds oplysninger er alt på plads, og Braithwaite føjer nu halvandet år til sin aftale, der stod til at udløbe i sommeren 2026.

Den nye aftale gælder til udgangen af 2027.

Bold kunne tilbage i marts fortælle, at parterne allerede var i konkret dialog om at fortsætte samarbejdet.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Alt på plads: Braithwaites eventyr fortsætter
Foto: Andres Larrovere/AFP/Ritzau Scanpix

Og nu er der altså meget snart hvid røg over millionbyen Porto Alegre.

Martin Braithwaite står noteret for 69 landskampe og 10 mål for Danmark, og trods sin alder har angriberen ikke opgivet håbet om at få flere.

I slutningen af 2024 lød det:

- Jeg kan ikke kontrollere det, men må bare lade mine tal og præstationer tale for sig selv. Hvis folk ikke mener, det er godt nok, så er det også fair nok. 

- Det betyder ikke, at jeg ikke støtter op omkring landsholdet. Der er ingen hard feelings på den måde, sagde Martin Braithwaite til Bold.

Braithwaites seneste landskamp var i sommeren 2023.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 13. runde

FT

CRU

4 - 1

GRE

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce