Grundet karantæne til Jean Manuel Mbom og Srdjan Kuzmic har Viborg været nødt til at tænke anderledes på back-positionerne mod AGF.
Løsningen er blevet Hjalte Bidstrup til højre og Sami Jalal til venstre, hvilket cheftræner Nickolai Lund i Viaplays optakt satte ord på.
- Det er et eller andet sted også for at få vist et offensivt mindset. Vi kunne godt have valgt noget andet, der måske var lidt mere sikkert, men vi har vurderet, at den bedste balance, nok mest med Sami Jalal, var på denne måde.
- Han har en masse erfaring som wingback, og det er selvfølgelig lidt anderledes at spille almindelig back, men det har set rigtig godt ud i løbet af ugen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Samtidig får vi Isak ind, som har leveret gode præstationer, når han er kommet ind. Han ser stærk ud, og Bidstrup har givet sig selv, siger Nickolai Lund.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Viborg FF
3F Superliga

































