FC København bekræftede torsdag, at de forhandlede med Premier League-klubben Leicester om et salg af midtbanespilleren Daniel Amartey.
Det siger Amarteys agent, Hasan Cetinkaya, som mener, at klubberne er enige om en transfer.
- Alt er næsten færdigt, for Leicester har før været interesseret i ham. Lige nu mangler vi bare at få en bekræftelse fra det engelske fodboldforbund, FA, i forhold til arbejdstilladelsen.
- Vi skal blot have et 100 procent grønt lys fra FA, som jeg tror, at vi får, fordi han har alle sine landsholdskampe på plads for at få arbejdstilladelsen. Det var det, der manglede, sidste gang Leicester var interesseret, siger han til BT.
Amartey skiftede til FC København fra Djurgården for halvandet år siden.


FC København
Leicester
3F Superliga





























