1. Division -Amerikansk back bliver i NFC: Mit andet hjem
Foto: Jonas Bonde
2020-01-23 10:46:23
Foto: Jonas Bonde

Amerikansk back bliver i NFC: Mit andet hjem

Nykøbing FC har udstyret amerikanske Chris Thorsheim med en kontrakt, der gælder til udgangen af 2020. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Chris Thorsheim har været på kontrakt hos Nykøbing FC siden vinteren 2017, hvor han kom til fra Middelfart. 

Ved udgangen af 2019 lignede det så, at det samarbejde havde nået sin ende, da kontrakten i første omgang ikke blev forlænget. 

Men torsdag er den amerikanske back igen tilbage på træningsbanen hos Nykøbing. Parterne er blevet enige om en aftale for resten af året. 

Thorsheim er meget taknemmelig for at kunne blive i sit 'andet hjem' og garanterede desuden, at han havde brugt pausen væk fra klubben fornuftigt.

- Det er som at komme hjem til sin familie. Jeg er utrolig glad for at være tilbage, og jeg glæder mig til at fortsætte det hårde arbejde med alle drengene. 

- Jeg har holdt mig i gang i pausen, og normalt plejer jeg at have rigtig godt styr på formen. Jeg glæder mig til at komme tilbage i træningsmiljøet, og så begynder det hårde arbejde herfra, siger Chris Thorsheim til klubbens hjemmeside. 

Den amerikanske back har spillet 84 kampe for Nykøbing FC med tre mål til følge. 

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce