En ny træneræra er gået i gang i Milano.
Ruben Amorim har overtaget tøjlerne, og han lægger ikke skjul på ambitionerne.
Den nye AC Milan-træner fortæller i et interview med calciomercato.com, at klubben drømmer stort.
De jagter både mesterskabet i Serie A og trofæet i Europa League.
- Jeg kan ikke komme her og sige, at vi ikke kan eller ikke ønsker at vinde titlen. Der er stadig meget arbejde, der skal gøres, med en ny træner og ændringer i truppen, men når man er i en klub på Milans niveau, skal man sigte efter titlen. Så det vil vi forsøge på.
- I Europa League skal vi tro på det, og vi skal ønske at vinde turneringen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han har fået en aftale frem til sommeren 2028 - med mulighed for at længe den med et ekstra år.
Den 41-årige træner tager over for Massimiliano Allegri, som blev fyret tilbage i maj.
Aftalen er heller ikke helt dårlig for Manchester United. De ser nemlig ud til at spare millioner på, at AC Milan ansætter Amorim.
Læs mere om det her.
Rúben Amorim nåede at stå i spidsen for Manchester United i 63 kampe, hvor han endte med en sejrsprocent på 36,92.
Det er den laveste blandt de managere, der har overtaget posten efter Sir Alex Ferguson, som forlod klubben i 2013.

AC Milan
Serie A
































