Mandag aften skal Brasilien forsøge at sparke sig videre ved VM.
Brasilianerne møder Japan i 1/16-finalen, og inden førstefløjt er kampen allerede startet, da der blev leveret en stikpille fra den japanske lejr.
Angriberen Kento Shiogai mener, at Japan godt kan drille Brasilien.
- Brasilien plejer at være en stormagt, men nu er det kun Frankrig og Argentina , som er stærke. Jeg hører ikke så meget om Brasilien længere, udtaler Kento Shiogai.
Det blev derfor et tema på Brasiliens pressemøde, hvor landstræner Carlo Ancelotti skulle forholde sig til det.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den legendariske italiener ville dog ikke hoppe med på legen.
- Jeg vil ikke gentage, hvad andre siger. Vi har fokus på kampen, på modstanderens kvaliteter og på at forberede os godt for at undgå problemer.
- Det er det, kampforberedelser handler om. Vi gør ikke det, de i England kalder 'mindgames'. Den vej går vi ikke ned ad, lyder det fra Carlo Ancelotti ifølge ESPN.
Det er mandag aften klokken 19.00, at det går løs mellem Brasilien og Japan.

Make VM Great Again: Reportage fra Karrusellen & Live fra Miami!
Drømmeklubben | Afsnit 5Anders og Victor har været på natligt besøg på Karrusellen til en solid omgang hatewatch af Sverige - side om side med en stor flok skønne Japanere.
Læs mere
FIFA VM
Japan
Brasilien






































