FC Midtjylland ser ud til at være tæt på at hente en stor profil hjem.
Rasmus Nissen Kristensen meldes tæt på et comeback til den jyske hede, og det betyder af gode grunde, at han også er fortid i Frankfurt, hvis skiftet falder på plads.
Og det er noget, der får Frankfurt-fansene til at spærre øjnene op.
Det siger Christopher Michel, der dækker Frankfurt for Absolut Fussball.
Bold har taget en snak med den tyske journalist.
- Det kom som en overraskelse for alle. Siden har jeg dog hørt, at Rasmus Kristensen allerede for flere måneder siden gav udtryk for, at han ønskede at skifte.
- Klubben har formået at holde sagen helt under radaren, for hverken fans eller journalister havde forestillet sig, at Kristensen ville forlade klubben, siger han.
Artiklen fortsætter efter billedet

NK har været i Frankfurt de sidste to sæsoner, og i specielt i den første var han en af de bærende kræfter.
Derfor kan det måske også undre, at Frankfurt er villige til at slippe ham.
Michel forklarer dog, at Frankfurt har en historik med ikke at stå i vejen for sine spillere.
- Eintracht Frankfurt forsøger altid at finde en løsning for spillere, der har ydet en stor indsats for klubben.
- Kristensen og Frankfurt har været igennem en intens periode sammen, og det var her, han genfandt glæden ved fodbolden.
- Han overvejede jo at stoppe karrieren i 2024. Han er en lidt utraditionel professionel, og derfor passede han perfekt ind i klubben.
- Det siger meget om Eintracht Frankfurt, at man er villig til at imødekomme en spillers ønske, når det bliver fremsat, fortæller han.
Markant aftryk
Kristensen kom til Frankfurt i 2024.
Den danske landsholdsback kom efter to mindre succesfulde ophold i England og Italien, og derfor var der ikke høje forventinger i det tyske.
Det fik han hurtigt gjort til skamme.
- Hans tid har været en stor succes.
- I 2024/25 spillede Kristensen en afgørende rolle i holdets vej til Champions League, hvor han scorede tre mål i tre kampe.
- Da han kom til klubben, var der stor skepsis, fordi han ikke havde præsteret godt i hverken Leeds eller Roma. Men i Frankfurt blev han med det samme en nøglespiller.
- Det var også altid en fornøjelse at tale med Kristensen efter kampene. Han udtalte sig klart og tydeligt, og hans tysk var virkelig godt.
- Selvom han kun var i klubben i to år, har han sat et markant aftryk. Fansene vil stadig tale om Kristensen om mange år – og udelukkende i positive vendinger.
NK’s første sæson i Frankfurt var rigtig stærk, men den sidste var lidt mere op og ned. Primært på grund af skader.
Alligevel er der ingen tvivl om, hvad Frankfurt-ledelsen havde ønsket sig.
- Klubben ville gerne have beholdt ham under den nye cheftræner Adi Hütter.
- Kristensen har en fantastisk mentalitet, giver altid alt og er en leder.
- Derfor er det ærgerligt, at han nu ønsker at forlade klubben, siger han afslutningsvist.
Som den af den mulige NK-handel kan en FCM-juvel meget vel være på vej den anden vej. Læs mere om det her.
28-årige Kristensen står noteret for 71 kampe og ni mål for Frankfurt.

Make VM Great Again: Reportage fra Karrusellen & Live fra Miami!
Drømmeklubben | Afsnit 5Anders og Victor har været på natligt besøg på Karrusellen til en solid omgang hatewatch af Sverige - side om side med en stor flok skønne Japanere.
Læs mere
FC Midtjylland
Eintracht Frankfurt
3F Superliga































