3
Den tidligere AC Horsens-angriber André Bjerregaard er færdig i Middelfart Boldklub.
Den fynske 2. divisionsklub meddeler således, at man har ophævet aftalen med 30-årige Bjerregaard efter et halvt års samarbejde.
Oprindeligt løb samarbejdet frem til sommer, men det slutter altså efter seks måneder, hvor Bjerregaard nåede 15 kampe og ét mål.
Artiklen fortsætter efter billedet

Foto: Middelfart Boldklub
André Bjerregaard kom til Middelfart fra Skive og har foruden AC Horsens også spillet for islandske KR Reykjavik og Hvidovre i karrieren.
Middelfart oplyser ikke, hvad fremtiden nu byder på for Bjerregaard.

Middelfart Boldklub
CampoBet 2. division


































