Lørdag eftermiddag oplyste Premier League-klubben West Ham, at Michail Antonio tidligere på dagen var involveret i en trafikulykke.
Senere på dagen kom der gode nyheder fra klubben, der fortalte, at Antonio var ved bevidsthed, kunne kommunikere og var under tæt overvågning på et hospital i det centrale London.
West Ham har nu offentliggjort et nyt statement, hvor det oplyses, at han jamaicaneren er blevet opereret for et benbrud.
- West Ham United kan bekræfte, at Michail Antonio er blevet opereret for et brud i benet efter trafikulykken lørdag eftermiddag. Michail vil fortsat blive overvåget på hospitalet i de kommende dage.
- Alle i klubben ønsker Michail en hurtig bedring og ønsker at udtrykke sin oprigtige taknemmelighed til fodboldfamilien som helhed for den overvældende støtte, der har været vist siden gårsdagens nyhed.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vil også gerne sende en dybtfølt tak til beredskabstjenesterne og førstehjælpspersonalet, der tog imod Michail kort efter hændelsen.
- Der skal også lyde en dybfølt tak til det medicinske team, der fortsætter med at hjælpe ham med at komme sig. Klubben vil give yderligere opdateringer, når det er relevant, skrives West Ham.
34-årige Michail Antonio er i denne sæson noteret for 15 kampe for West Ham. Han har scoret et enkelt mål og bidraget med ét oplæg.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
West Ham
Premier League



































