Stjernenavne er ikke helt så store i russiske Anzhi som for nogle år siden, hvor man blandt andet havde folk som Samuel Eto'o, Wilian, Lassana Diarra og Zuri Zhirkov i sin trup.
Men der sker fortsat lidt på transfersiden, og Anzhi har nu tilført sit førstehold to rutinerede kantspillere.
Den 29-årige tidligere kroatiske landsholdsspiller Ivo Ilicevic kommer til på en fri transfer efter fem sæsoner i HSV, og ligeledes på en fri transfer kommer også den 27-årige tidligere Manchester United- og Newcastle-spiller Gabriel Obertan.
Ilicevic har skrevet en aftale på tre år, mens Obertan har skrevet for to år.


Anzhi Makhachkala
Premier League































