Alvaro Arbeloa er ny cheftræner i Real Madrid.
Mandag blev Xabi Alonso fyret dagen efter et nederlag til Barcelona i den spanske Super Cup.
Arbeloa holdt tirsdag sit første pressemøde som Real Madrid-træner, og her blev han spurgt ind til Vinicius Junior, som havde et svært 2025.
Den nye Real Madrid-boss har stor tiltro til brasilianeren.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er et privilegium at have ham her - han er en af de mest spændende spillere i verden og elsket af fansene.
- Vi så alle kampen i søndags, og det er den Vinicius, vi gerne vil se. Han skal nyde det, danse og kunne afgøre en Clásico. Det er det eneste, jeg går op i, udtalte Arbeloa ifølge Real Madrids hjemmeside.
Real Madrid skal onsdag aften møde Albacete i Copa del Rey.

Real Madrid
Copa del Rey




































