Det engelske landshold er kraftigt repræsenteret af spillere fra Premier League, men holdet har ikke spillet med den fysik og intensitet, der kendetegner ligaen.
Sådan lyder vurderingen i hvert fald fra Argentinas centrale midtbanespiller Alexis Mac Allister.
- Jeg spiller imod de fleste af dem næsten hver weekend, og det er tydeligt, at de er fysisk meget stærke.
- Men når det er sagt, synes jeg, at vi under dette VM har set – jeg ved ikke, om jeg vil kalde det træthed eller ej – men de har ikke spillet med den samme intensitet, som kendetegner Premier League, siger Mac Allister ifølge Reuters.
Den 27-årige argentiner fortsætter.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg ved ikke, om det skyldes varmen, vejret eller andre faktorer, men de er selvfølgelig et fremragende hold. Vi har enorm respekt for dem, ligesom vi har for alle de landshold, vi har mødt, siger Mac Allister.
Argentina og England krydser klinger i VM-semifinalen onsdag aften.
Der er kickoff 21.00 dansk tid.

Sure Zorniger og europæiske drømme
Ugens Suppe | Afsnit 2Alexander Zorniger lægger offentligt pres på Troels Bech i jagten på nye spillere. Er det bare klassisk Zorniger - eller er der grund til bekymring i OB?
Læs mere
VM
Argentina
England

































