2024-01-12 20:04:47

Ari Skúlason genoptager karrieren hos svensk miniput

Ari Skúlason havde egentlig stoppet sin karriere som aktiv fodboldspiller, men nu skal han tørne ud for svenske IF Sylvia.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den tidligere OB-spiller Ari Skúlason kan igen finde fodboldstøvlerne frem.

Islændingen stoppede i slutningen af 2023 sin karriere som aktiv fodboldspiller, men allerede nu er han tilbage på banen.

Fredag er han blevet præsenteret hos IF Sylvia, som i sidste sæson rykkede ud af den tredje bedste række i Sverige.

- Det er vildt sjovt at kunne fortsætte med at spille noget fodbold. Tanken er at kunne træne og spille lidt, men først og fremmest at hjælpe de unge spillere, udtaler Skúlason, på klubbens hjemmeside.

36-årige Ari Skúlason var senest på kontrakt i Norrköping. Han er noteret for 83 landskampe for Island.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce