2026-08-02 09:00:00

Arnstad er brandvarm: Vanskeligt at forudsige fremtiden

Kristian Arnstad er uden tvivl i kikkerten hos større klubber, men den nyudnævnte anfører har kun fokus på AGF.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Lyngby
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 3. runde

onsdag 5. aug

AGF

vs

SAB

Om end foråret måske ikke levede helt op til efteråret, var Kristian Arnstad en af de helt store profiler i AGF’s guldsæson.

Efter Patrick Mortensens farvel er den 22-årige nordmand blevet udnævnt som anfører, og foreløbig har Arnstad i den grad formået at gå forrest for de danske mestre.

Midtbanespilleren har scoret i samtlige fire kampe indtil nu og glæder sig naturligvis over at hjælpe holdet med mål.

Kristian Arnstads navn nævnes af og til i forbindelse med store klubber i udlandet, men udadtil bekymrer hovedpersonen sig ikke det mindste om den slags.

- Situationen nu er jo, at vi er i gang med sæsonen her i AGF, og jeg ønsker ikke at snakke så meget om transferrygter eller den slags. Det er CV’s job.

- Jeg er glad for at være her i AGF og glæder mig til de kommende kampe, siger Arnstad.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Arnstad er brandvarm: Vanskeligt at forudsige fremtiden
Foto: Jakub Kaczmarczyk/EPA/Ritzau Scanpix

Udnævnelsen som anfører kan godt tolkes som et tegn på, at Kristian Arnstad ikke skal skydes af endnu.

Er udgangspunktet, at du bliver i AGF?

- Selvfølgelig er det vanskeligt at forudsige fremtiden, men mit eneste fokus er AGF. Jeg ønsker, at vi gør det så godt som muligt, svarer Arnstad diplomatisk.

AGF købte Kristian Arnstad fra Anderlecht i sommeren 2024 og har kontrakt med nordmanden til sommeren 2029.

Foreløbig er det blevet til 15 mål og otte oplæg i 68 kampe for AGF.

Podcast Cover

Dansk oprejsning i Europa

Hattrick | Afsnit 164

Efter en jammerlig første uge for de danske hold i Europa, slog AGF, FCK og FCN tilbage i denne uge, mens FCM skuffede på ny. Vi ser nærmere på koefficientregnskabet.

Læs mere
-17:37

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 3. runde

onsdag 5. aug

AGF

vs

SAB

Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce