2022-02-24 22:42:56

Arsenal tog sejren efter sen overtidsscoring

Arsenal snuppede en sen 2-1-sejr, da de torsdag aften tog imod Wolverhampton i den engelske Premier League.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 20. runde

FT

ARS

2 - 1

WOL

10'
01
Hee-Chan Hwang
Mål
82'
11
Nicolas Pépé
Mål
90'
21
José Sá
Selvmål

Arsenal tog torsdag aften imod Wolverhampton hjemme på Emirates Stadium.

Der var smæk på begivenhederne fra kampens start, hvor Arsenal efter blot to minutters spil appellerede for straffespark, da Gabriel Martinelli blev nedlagt i Wolves-feltet. Dommeren afviste dog anklagerne.

Kort efter var der fare på færde i den anden ende. Her fik Romain Saiss sendt bolden i netmaskerne, men efterfølgende blev han dømt offside. Kendelsen blev kigget igennem af VAR, som dog bekræftede offside-kendelsen.

Det lykkedes dog for Wolverhampton at få scoret i det 10. minut, hvor Hwang Hee-Chan opsnappede en fejl i Arsenal-defensiven og sendte bolden i netmaskerne til 1-0. VAR kom igen i spil for at tjekke målet, men denne gang var der ikke noget at komme efter.

Efter scoringen bølgede spillet frem og tilbage med halve muligheder i begge ender.

Det var dog Arsenal, der satte sig på spillet, som første halvleg skred frem.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Arsenal tog sejren efter sen overtidsscoring
Foto: Tony Obrien/Reuters/Ritzau Scanpix

Hjemmeholdet blev også farlige i flere situationer. Blandt andet kom Gabriel Martinelli frem til en fin skudmulighed efter 35 minutters spil.

Otte minutter senere var Martinelli igen involveret i en stor chance, da han modtog et indlæg fra Martin Ødegaard, som han dog ikke formåede at omsætte til en scoring.

Dermed var stillingen fortsat 1-0 til Wolverhampton ved pausefløjt.

I anden halvleg tog Arsenal fat i spillet og gik benhårdt efter at få udlignet.

The Gunners havde dog problemer med at skabe de helt store chancer, og derfor skulle vi helt frem til kampens 72. minut, før hjemmeholdet viste tænder.

Her var det Alexandre Lacazette, der fik sendt et skud af sted, men til hans store ærgrelse stod Wolves-keeperen Jose Sa parat på stregen med en fin redning.

To minutter senere blev Arsenal igen farlige. Denne gang var det forsvarsspilleren Ben White, der dukkede op i Wolves-feltet og sendte et skud af sted, der dog strøg forbi stolpen.

Forløsningen lod vente på sig, men den kom ikke desto mindre i det 82. minut, da indskiftede Nicolas Pepe fik scoret til 1-1 for Arsenal efter oplæg af Eddie Nketiah, der også var blevet sendt på banen kort forinden.

Scoringen gav noget liv til kampen, idet begge hold jagtede et føringsmål.

Wolves' offensivspiller Pedro Neto kom blandt andet frem til en fin mulighed, mens Bukayo Saka var pågående i den modsatte ende.

Selvom begge mandskaber lurede på en 2-1-scoring, så det længe ud til, at kampen ville ende uden en vinder.

Men dybt inde i dommerens overtid dukkede Alexandre Lacazette op og fik sendt Arsenal på sejrskurs med en scoring til 2-1. 

Den franske angriber deltog selv i et flot opspil, hvorefter han modtog bolden i en gunstig position, som han udnyttede på fornemmeste vis. 

Målet blev kampens sidste nævneværdige aktion, og dermed snuppede Arsenal altså sejren og de tre point.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 20. runde

FT

ARS

2 - 1

WOL

10'
01
Hee-Chan Hwang
Mål
82'
11
Nicolas Pépé
Mål
90'
21
José Sá
Selvmål
Annonce

23 kommentarer

Se kommentarer
Annonce