




Der var topkamp på Emirates Stadium, da topholdet Arsenal fik besøg af formstærke Aston Villa, som før tirsdagens opgør havde vundet 11 kampe i streg.
Første halvleg var en intens affære, hvor Aston Villa flere gange så farlige ud på kontraangreb. Arsenal kom også frem til flere gode situationer, men fælles for begge mandskaber var, at den sidste skarphed manglede.
Den fandt Arsenal frem til anden halvleg.
Mikel Arteta og co. kom foran 1-0 efter et hjørnespark, som Gabriel fik skrabet over stregen efter en duel med Emiliano Martinez.
Små fem minutter efter brød hjemmepublikummet igen ud i jubel. Martin Ødegaard fandt fikst Martin Zubimendi, som prikkede bolden i mål.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kort efter 2-0-scoringen begik Mikel Merino et frispark på Morgan Rogers, som fik gæsterne oppe i det røde felt.
Merino havde nemlig et gult kort i forvejen, og derfor mente de, at spanieren skulle sendes i tidligt bad. Sådan så dommeren det dog ikke. Han nøjes med at dømme et frispark.
Aston Villas apeller var uden held, og i stedet lukkede og slukkede Arsenal med 20 minutter igen.
Leandro Trossard bragede bolden i mål fra kanten af feltet, men jubelscenerne forstummede hurtigt, fordi der blev tjekket for offside i opspillet.
VAR-tjekket tog lang tid, men der blev ikke fundet nogen offside, og derfor fik Trossard lov til at juble igen.
Arsenal skiftede ud mod slutningen af kampen, og det betød blandt andet, at Christian Nørgaard og Gabriel Jesus kom ind.
Sidstnævnte skulle bruge under et minut, før han flot dirigerede bolden i mål til 4-0. Scoringen var brasilianerens første siden comebacket fra den grimme knæskade.
Til allersidst fik Ollie Watkins reduceret, og dermed fik Aston Villa en lille trøstepræmie.
Målet blev den sidste i opgøret, og dermed tog Arsenal tre vigtige point, som betyder, at de nu har fem point ned til Manchester City og seks ned til Aston Villa, der samtidig vinkede farvel til deres voldsomme sejrsstime.
Se Premier League-tabellen her.

Dansk oprejsning i Europa
Hattrick | Afsnit 164Efter en jammerlig første uge for de danske hold i Europa, slog AGF, FCK og FCN tilbage i denne uge, mens FCM skuffede på ny. Vi ser nærmere på koefficientregnskabet.
Læs mereGør Premier League endnu sjovere!
Tror du, du har styr på stjerner, start 11'ere og styrkeforhold i Premier League? I Premier Manager sammensætter du dit eget managerhold, dyster mod venner og får noget på spil i hver eneste kamp – også de kedelige, du normalt bare har kørende i baggrunden.
Vælg dine spillere, ram plet og vind håneretten over venner og kollegaer i Premier Manager. Spillet starter 16. januar 2026 – sæt dit gratis hold i dag.
Med Bold+ får du eksperttips til hver runde fra Andreas Vidførle og Klubhuset.

Arsenal
Aston Villa
Premier League




























