Mikkel Ladefoged har kurs mod engelsk fodbold.
Lørdag skriver Sportsbladet, at den danske angriber er tæt på at skifte fra svenske Västerås SK til Lincoln City FC i Championship.
Ifølge mediet kan prisen lande på helt op mod 50 millioner svenske kroner. Det svarer til 34 millioner danske kroner, hvilket vil være et rekordsalg for Västerås.
23-årige Ladefoged skiftede i vinteren 2025 fra Sønderjyske til Västerås, hvor han siden har bidraget med 19 mål i 28 kampe.
Artiklen fortsætter efter billedet

I denne sæson er det blevet til ni mål og to oplæg i 13 kampe i Allsvenskan.
Tilbage i juni lagde Västerås-sportschef Billy Magnusson ikke skjul på, at han forventede stor interesse for Ladefoged. Læs mere om det her.
Den danske angriber har en fortid i klubberne Esbjerg, Næstved, Næsby og altså Sønderjyske.
Lincoln City FC vandt i sidste sæson League One i suveræn stil. Efter sommerferien står der Championship på programmet.

Lincoln City
Västerås SK
Championship
























