Erste Liga -Assist-hattrick: Kjærgaard strålede i Østrig
Foto: Barbara Gindl/AFP/Ritzau Scanpix
2021-03-08 13:52:01
Foto: Barbara Gindl/AFP/Ritzau Scanpix

Assist-hattrick: Kjærgaard strålede i Østrig

Maurits Kjærgaard leverede søndag tre oplæg til mål, mens han også havde en fod med i en fjerde scoring, da FC Liefering vandt med 6-2 over SV Horn. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

For en uge siden fik 17-årige Maurits Kjærgaard debut for Salzburgs bedste mandskab. Det fortalte han om til bold.dk, hvilket du kan læse her.

Søndag var han tilbage hos reserveholdet FC Liefering, der spiller i den næstbedste række i Østrig, og det var med stor succes, da de mødte SV Horn.

Det danske stortalent leverede nemlig oplæg til tre scoringer, mens han også havde en fod med i en fjerde scoring.

FC Liefering bragte sig allerede foran efter syv minutters spil, og den føring blev fordoblet efter en halv time. 

Her sendte Maurits Kjærgaard en bold til bageste område, hvor Elias Havel lagde den på tværs til Benjamin Sesko, der gjorde det til 2-0.

SV Horn fik efterfølgende reduceret, inden Liefering igen bragte sig foran med to.

Fem minutter før pausen sendte den unge dansker et hjørnespark i feltet, hvor han fandt Bryan Okoh, der headede bolden i nettet til 3-1.

Fire minutter senere var opskriften tæt på den samme, da Kjærgaard igen tog et hjørnespark, som Sandro-Luca Molnar denne gang headede i mål til pausestillingen 4-1. 

Efter pausen fik SV Horn reduceret igen, inden Sesko gjorde det til 5-2 på et strafespark.

Otte minutter før tid lukkede og slukkede Kjærgaard og co., da den danske komet vippede bolden ind i feltet til Nene Dorgeles, der bankede bolden i nettet á to omgange til slutresultatet 6-2. 

FC Liefering ligger nu nummer to i 1. Liga med fire point op til førstepladsen.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce