Siden januar 2022 har Jean-Philippe Mateta scoret mål for Crystal Palace, og det har de lagt mærke til i Birmingham.
Det skriver The Ahtletic.
Ifølge mediet har Aston Villa nemlig set sig varm på den 1,92 høje franskmand, som har kontrakt med Palace frem til sommeren 2027.
Aston Villa-træner Unai Emery skulle ønske, at han får en ekstra angriber i folden, og her har Tammy Abraham fra Besiktas også været en mulighed.
Ifølge The Ahtletic er der dog intet, der tyder på, at den handel kommer til at ske.
Artiklen fortsætter efter billedet

Omvendt er Crystal Palace eftersigende ikke afvisende over for idéen om at sælge Mateta til Aston Villa, hvis Evann Guessand kan skifte den anden vej.
Juventus har også været meldt i spil som en destination for Mateta, men The Athletic skriver, at Torino-klubben ikke vil betale de 40 millioner euro, som Palace forlanger for franskmanden, hvis han skal skifte nu og her.
Det svarer til omkring 300 millioner danske kroner.
Mateta har scoret 56 gange og lagt op til 13 i sine 185 kampe for Crystal Palace. Han har tidligere spillet for blandt andre Mainz og Lyon.
På Frankrigs landshold er det blevet til to scoringer på tre kampe.

Vil gennemtvinge FCM-skifte: Magnus Jensen smider bindet
Hattrick | Afsnit 166Dagens Hattrick starter med FC Midtjyllands interesse i Sønderjyskes Magnus Jensen. Forsvarsspilleren vil også selv skiftet, og mandag havde han således smidt anførerbindet.
Læs mere
Aston Villa
Crystal Palace
Premier League




































