Atalanta har i denne sæson overrasket alt og alle i Champions League-regi, hvor klubben indtil videre har nået kvartfinalen efter at have slået Valencia ud i ottendedelsfinalen.
Det har anfører og angriber Papu Gomez nydt i fulde drag.
- Vi ramte skyerne og oplevede et unikt og historisk øjeblik for klubben og byen, siger Papu Gomez ifølge goal.com til Tyc Sports
Der tales i øjeblikket om, at de resterende Champions League-delfinaler skal afgøres i én kamp i stedet for to kampe, som man plejer, og det vil passe Gomez fint.
- Nu skal vi spille en Champions League-kvartfinale, og det vil ærlig talt passe os godt, hvis det skal afgøres i én kamp, for alt kan ske i 90 minutter. Det bliver spektakulært, siger Gomez.
Han har allerede udset sig en modstander, han gerne vil møde.
- Måske et spansk hold. Forhåbentlig kommer jeg til at spille mod Lionel Messi og Barcelona, siger Papu Gomez, som har flere grunde til at ville møde Barcelona.
- Hvis man tager vores spillestil i betragtning, så vil jeg sige, at vi har en bedre chance mod et spansk hold, end vi har mod et tysk eller engelsk hold, siger Gomez.
Atalanta var altså et af de hold, der nåede at spille begge sine ottendedelsfinaler, før verden lukkede ned. Otte hold mangler stadig at spille deres afgørende ottendedelsfinale.
Dem kan du ser HER.


Atalanta
Serie A




























