Serie A -Atalanta og Cornelius sejrede mod Sassuolo
2018-01-27 19:58:10
Foto: Getty Images

Atalanta og Cornelius sejrede mod Sassuolo

Andreas Cornelius spillede den første time for Atalanta, der med en 3-0-sejr i Serie A-opgøret mod Sassuolo holdt fast i håbet om de europæiske pladser.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 22. runde

FT

SAS

0 - 3

ATA

30'
01
Andrea Masiello
Mål
83'
02
Bryan Cristante
Mål
86'
03
Remo Freuler
Mål
90'
03
Edoardo Goldaniga
To gule kort

Sassuolo havde lørdag aften besøg af Atalanta på Mapei Stadium, og hjemmeholdet var inden kampen uden sejr i de seneste tre Serie A-kampe.

Andreas Cornelius var med fra start for gæsterne, der skulle forsøge at rejse sig oven på sidste uges nederlag til Napoli og holde fast sig inde i kampen om de europæiske pladser.

Allerede i kampens sjette minut var Andreas Cornelius tæt på at bringe gæsterne foran, da han fra tæt hold sendte et venstrebensskud mod mål. Desværre for danskeren gik bolden dog forbi.

Gæsterne skabte godt med chancer i kampens indledning og efter en halv times spil bragte Andrea Masiello gæsterne foran. Josip Ilicic slog en glimrende frisparksbold over mod bagerste stolpe, og da Sassuolo-målmanden Andrea Consigli gik fejl af bolden, kunne Masiello heade bolden i et tomt mål til 1-0.

Kort efter var Cornelius igen på færde, da han med hovedet dirigerede bolden mod nederste venstre målhjørne, men denne gang var Consigli på plads i målet.

Sassuolo-spillerne havde i de foregående fem Serie A-kampe ikke scoret mere end et mål per kamp, og hjemmeholdet havde også i dag svært ved at komme til de store chancer.

I starten af anden halvleg kom værterne dog ud med fornyet energi, og det var tæt på at give pote, da Matteo Politano bragede et langskud på stolpen.

Efter en times spil kom Andrea Petagna på banen i stedet for Andreas Cornelius, der på trods af gode takter desværre ikke fik slutprodukt på anstrengelserne i dagens opgør.

Fem minutter efter sendte Bryan Cristante bolden ind bag Consigli og dommeren dømte i første omgang mål. Efter gennemgang af VAR blev målet dog annulleret for offside på Petagna i opspillet, og dermed forblev stillingen 1-0.

Knap ti minutter før tid lykkedes det igen Bryan Cristante at få netmaskerne til at blafre, da han fandt plads i midten af målfeltet og resolut sparkede bolden ind i venstre side af målet. Denne gang blev målet godkendt, og dermed blev det 2-0 til Atalanta.

Kort efter kom også Remo Freuler på tavlen, da han fra kanten af feltet sendte en returbold ind bag Consigli til 3-0.

I tillægstiden fik Sassuolos Edoardo Goldaniga noteret sig for sit andet gule kort i kampen, og forsvarsspilleren måtte dermed forlade banen lidt før sine holdkammerater, som måtte indkassere et 3-0-nederlag.

Dermed tager Atalanta de tre point, hvilket sender Bergamo-klubben forbi AC Milan og op på Serie A’s syvendeplads, mens Sassuolo er nummer 14 med seks point ned til nedrykningsstregen.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 22. runde

FT

SAS

0 - 3

ATA

30'
01
Andrea Masiello
Mål
83'
02
Bryan Cristante
Mål
86'
03
Remo Freuler
Mål
90'
03
Edoardo Goldaniga
To gule kort
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce