2025-11-26 23:01:14

Atalanta slog Frankfurt efter tre mål på fem minutter

Atalanta scorede tre mål på fem minutter og formåede derfor at slå Eintracht Frankfurt med 3-0 i Champions League.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 5. runde

FT

FRA

0 - 3

ATA

60'
01
Ademola Lookman
Mål
62'
02
Éderson
Mål
65'
03
Charles De Ketelaere
Mål

Fem gode minutter er nok til en sejr.

Det kan Atalanta skrive under på, da de kan tage hjem fra Tyskland med en 3-0-sejr over Eintracht Frankfurt i Champions League.

Efter en tæt første halvleg, hvor der var chancer i begge ender, blev der endelig åbnet for hanerne på Deutsche Bank Park i Frankfurt. Men det var kun for de tørstige italienere.

Og det gik meget hurtigt.

Ademola Lookman var den første til at tage for sig, da han var på pletten efter 60 minutter efter et indlæg fra Charles De Ketelaere.

To minutter senere var Lookman så i oplæggerens rolle, da han spillede Ederson fri i dybden på en omstilling, og så var gæsterne fra Atalanta foran med 2-0.

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League -Atalanta slog Frankfurt efter tre mål på fem minutter
Foto: Kirill Kudryavtsev/AFP/Ritzau Scanpix

Frankfurt var i chok i denne periode, og det blev endnu værre tre minutter senere, da De Ketelaere også ville på måltavlen.

Atalanta viste klassen på en omstilling, hvor De Ketelaere til sidst var hurtigst over en ripost efter et skud på overliggeren. 3-0 til Atalanta, hvor alle målene var scoret inden for fem minutter.

Frankfurt formåede aldrig at svare igen, og derfor var det gæsterne fra Italien, som kunne juble over tre point i Champions League.

Eintracht Frankfurt var uden Rasmus Nissen Kristensen, som ikke var en del af truppen grundet personlige årsager. Oscar Højlund sad på bænken gennem hele kampen.

Podcast Cover

Få Braithwaite hjem til Superligaen

Ugens Suppe | Afsnit 3

Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem. 

Læs mere
-52:54

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 5. runde

FT

FRA

0 - 3

ATA

60'
01
Ademola Lookman
Mål
62'
02
Éderson
Mål
65'
03
Charles De Ketelaere
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce