


Torsdag spillede Athletic Club sig i Copa del Rey-finalen efter en 3-0-sejr mod Atletico Madrid.
Men optakten til opgøret var præget af voldelig dramatik.
Ifølge det spanske medie Marca blev flere Atletico Madrid-tilhængere angrebet af Athletic Club-fans på en bar i Bilbao nær stadion forud for kampen. Op til 60 personer var involveret, lyder det.
Nu reagerer en af de implicerede klubber.
I en officiel melding på sin hjemmeside skriver Athletic Club, at de fordømmer de voldsomme hændelser i Bilbao forud for kampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Athletic Club fordømmer utvetydigt de hændelser, der fandt sted i går på San Mamés esplanaden og gentager sin samlede forpligtelse til fodbold uden vold.
- De alvorlige skænderier, der fandt sted i går på San Mamés esplanaden, repræsenterer enorm miskredit for vores eksemplariske fans og for Athletic Club selv. De, der forårsagede optøjerne, kastede hegn, kastede flasker efter folk, røgdåser, brød stadiondøre og kort sagt opførte sig som åndssvage ultras, repræsenterer ikke Athletic Club og fortjener misbilligelse og afvisning af alle dem, der virkelig danner athleticzale-familien.
- Ligeledes gentager Athletic Club sit totale engagement i fodbold uden vold, hvor ucivil adfærd eller hærværk ikke på nogen måde passer ind.
- Endelig viser Athletic Club sin hengivenhed og solidaritet med de tilskadekomne og ønsker dem en hurtig bedring, skriver klubben på sin hjemmeside.
Med 3-0-sejren vandt Athletic Club med samlet 4-0, og er nu klar til Copa del Rey-finalen mod Mallorca.
Læs om opgøret her.

Athletic Club
Atletico Madrid
Copa del Rey



























