Australien -Australien hyrer Bert van Marwijk
2018-01-25 06:38:15
Foto: Getty Images

Australien hyrer Bert van Marwijk

Hollandske Bert van Marwijk bliver manden, der skal forberede Australien til sommerens VM-slutrunde.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Australien har længe ledt efter den træner, der skal føre landet gennem sommerens slutrunde, og nu er det endelig lykkedes.

Valget er faldet på hollandske Bert van Marwijk, og han skal altså fortsætte det arbejde, som Ange Postecoglou satte i gang med VM-kvalifikationen.

Hollænderen skal dermed også bruge det kommende halve år på at forberede sit hold på at møde Danmark, som venter i VM-gruppespillet.

Bert van Marwijk har senest været landstræner i Saudi Arabien og har tidligere stået i spidsen for Hamburger SV, Holland, Feyenoord og Dortmund.

I 2010 førte han Holland til VM-sølv. Undervejs til medaljerne blev Danmark nedlagt. Ved EM to år senere var det Danmark, der vandt 1-0.

Chefen i det australske fodboldforbund, David Gallop, siger til forbundets hjemmeside, at Van Marwijk den foretrukne kandidat. Skal man tro de rygter, der har floreret i efterhånden flere måneder, har flere trænere dog allerede takket nej til tilbuddet.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce