Græslængden på Wanda Metropolitano er genstand for debat forud for returkampen i Champions League-kvartfinalen mellem Atletico Madrid og Barcelona.
Marca erfarer, at Barcelona har indgivet en officiel klage til UEFA, hvor klubben udtrykker bekymring for, at græsset på Madrid-klubbens hjemmebane er for langt.
Ifølge den spanske avis inspicerede Hansi Flick selv græstæppet under Barcas træningspas på stadion mandag. Tyskeren skulle i den forbindelse have henvendt sig til en UEFA-repræsentant for at klage.
Senere blev Flicks bekymring formaliseret til en reel klage, som UEFA nu behandler.
Det forlyder, at det europæiske fodboldforbund har bekræftet over for Barcelona, at plænen nu kontrolleres, og at græsset vil blive klippet, hvis det er nødvendigt.
Artiklen fortsætter efter billedet

UEFA's regler siger, at græsset ikke må overstige tre cm i højden, og at det skal være ensartet over hele banen.
Atletico Madrid oplyser ifølge Marca, at plænen på Wanda Metropolitano overholder disse krav og har samme standard nu som i alle hidtidige kampe i sæsonen.
Returkampen spilles tirsdag aften med kickoff klokken 21.00.
Atletico vandt det første opgør med 2-0.

VM Morgenbriefing: Argentina videre - men Kap Verde stjal showet
Hattrick | Afsnit 135Argentina er klar til ottendedelsfinalen - men de forsvarende verdensmestre måtte helt ud i forlænget spilletid, før de fik bugt med VM's helt store eventyr fra Kap Verde.
Læs mere
Barcelona
Atletico Madrid
Champions League






































