Der er stor interesse for Mathias Kvistgaarden.
Selvom den 21-årige Brøndby-angriber underskrev en ny, lukrativ kontrakt i maj, kan han muligvis være fortid på Vestegnen inden måneden er omme.
Senest har den skotske storklub Celtic været nævnt som en mulig destination for den unge fanfavorit, og det fik skotske medier til at melde om et prisskilt på omkring 35 millioner kroner.
Onsdag skriver Ekstra Bladet imidlertid, at interesserede klubber skal være forberedt på at hoste op med markant mere end det, hvis man vil erhverve sig angrebskometen.
Avisen erfarer, at Brøndbys prisskilt på Mathias Kvistgaarden ligger på omkring 52 millioner kroner.
Angiveligt er der intet konkret bud på bordet hos Brøndby endnu, hvorfor et salg muligvis ikke kommer på tale i august.
Det tyder dog på, at Kvistgaarden indenfor en overskuelig fremtid skal til udlandet.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Brøndby IF
Celtic
3F Superliga
























