En tredje trænerfyring kan komme på tale i Nottingham Forest, hvis klubben taber til Wolverhampton onsdag aften.
Ifølge The Telegraph er Sean Dyche under stigende pres efter 1-3-nederlaget til Leeds, og cheftrænerens position vil for alvor komme under lup med et nederlag til Wolves, erfarer avisen.
Det kan synes paradoksalt, eftersom Dyche blev nomineret til månedens træner i januar, men bekymringen menes altså at vokse på ledelsesgangene i Forest.
I indeværende sæson har klubben allerede fyret Nuno Espirito Santo samt Ange Postecoglou. Førstnævnte har siden overtaget cheftrænerposten i West Ham, hvor han på det seneste synes at have fået vind i sejlene.
Artiklen fortsætter efter billedet

Forest ligger lige akkurat på den gode side af nedrykningsstregen i Premier League med 26 point efter 25 kampe.
West Ham er tre point efter og befinder sig aktuelt på 18. pladsen.
Opgøret mellem Forest og Wolves spilles onsdag aften klokken 20.30.

Lyngby kræver 11 mio. af Brøndby
Hattrick | Afsnit 6Vi starter Hattrick med Lyngbys prisskilt på Casper 'Dani' Winther, der lyder på omkring 11 mio. kroner, hvis Brøndby vil købe ham fri. Julius Ohnesorge får en travl uge, hvor der skal sælges spillere.
Læs mere
Nottingham Forest
Premier League
























