21-årige Friday Etim ser ud til at være tæt på et skifte til FC Midtjylland.
Ifølge det portugisiske medie O Jogo skifter den nigerianske frontløber til FCM, som er nået til enighed med Vizela om det, der er en rekordtransfer for den portugisiske klub.
Prisen menes at være på den gode side af 7,5 millioner kroner, hvilket Vizela ikke tidligere har solgt for.
Spørgsmålet er dog, om Friday Etim skal til FC Midtjylland med det samme, eller om han udlejes til samarbejdsklubben Mafra i Portugal.
Friday Etim står noteret for 17 mål i 25 kampe for Vizelas U23-mandskab, mens det på førsteholdet er blevet til tre scoringer i 25 optrædener.
Vizela endte i den forgangne sæson som nummer 11 i den bedste række i Portugal.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Midtjylland
3F Superliga


































