Champions League -Avis: FCM's Liverpool-brag risikerer flytning
2020-11-19 09:52:09
Foto: FCM.dk

Avis: FCM's Liverpool-brag risikerer flytning

FC Midtjyllands storkamp mod Liverpool kan blive flyttet til Tyskland på grund af de engelske corona-restriktioner, skriver Daily Mail.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Midtjylland byder den 9. december Liverpool op til dans i Champions League, men kampen bliver måske rykket fra Herning.

Daily Mail skriver således, at UEFA overvejer at flytte kampen på grund af de nuværende corona-restriktioner i England om et karantænekrav på 14 dage, når spillere returnerer fra Danmark.

Avisen skriver, at UEFA overvejer at rykke kampen til Tyskland, nærmere bestemt Signal Iduna Park, som er Dortmunds hjemmebane.

FC Midtjyllands presseansvarlige, Mads Hviid Jakobsen, siger til B.T., at klubben fortsat regner med at afvikle kampen på MCH Arena.

- Som det ser ud nu, så skal kampen gennemføres i Herning, men vi er opmærksomme på, at der er restriktioner i det engelske, der gør, at det kan blive en udfordring, siger Mads Hviid Jakobsen til B.T.

- Jævnfør de gældende retningslinjer for afvikling af Champions League kan der komme et tredje spillested i betragtning. Det er vi selvfølgelig opmærksomme på.

England strammede op på reglerne, efter der i Danmark blev fundet en mutation af coronavirussen, men det er altså usikkert, hvor længe de skærpede restriktioner gælder.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

21 kommentarer

Se kommentarer
Annonce