Lørdag tabte Vålerenga 0-2 til Lillestrøm, og efterfølgende offentliggjorde Romerikes Blad en video af klubbens målmandstræner Lukasz Jarosinski, som mistede besindelsen på vej ind i omklædningsrummet.
En episode, som klubbens daglige leder Vålerengas daglige leder, Svein Graff, beklagede.
- Vi beklager denne opførsel og skal optræde med en helt anden professionalisme, udtalte han til Romerikes Blad.
Men nu kan TV 2 Norge fortælle, at målmandstræneren fortsatte sit raseri inde i omklædningsrummet.
Her skulle Lukasz Jarosinsk have overfuset klubbens danske keeper Oscar Hedvall.
Mediet skriver, at det skulle være blevet så højlydt, at holdkammerater og medlemmer af trænerstaben reagerede kraftigt på hans opførsel.
Konsekvensen af alt det, der skete, er, at Jarosinski på nuværende tidspunkt ikke er en del af Vålerengas førstehold.
Han er heller ikke på bænken til torsdagens pokalkamp mod Skeid, der spilles klokken 18.00.
Oscar Hedvall er her på bænken.
TV 2 Norge fik torsdag en kommentar fra Vålerenga-træner Johannes Moesgaard.
- Jeg har som sådan ingen kommentar til personalesager. Det er en situation, og vi er her for at spille en kamp. Så er det klubben, der må tage sig af det, svarer han.
Den daglige leder Svein Graff vil ikke kommentere personale sager.
28-årige Oscar Hedvall har været hos Vålerenga siden sommeren 2025.


Vålerenga
Norge Eliteserien
























