Vejle Boldklub ser ud til at forstærke sig i defensiven inden for kort tid.
Vejle Amts Folkeblad skriver således, at den 22-årige englænder Jerome Opoku trænede med onsdag, og at kun detaljerne mangler, før han kan kalde sig Vejle-spiller.
Opoku er midtstopper og måler 197 centimeter, og han er i øjeblikket på kontrakt i Fulham, hvor han har tørnet ud for klubbens U23-mandskab.
Artiklen fortsætter efter billedet

Opoku har været udlejet til Plymouth og Accrington, og han står noteret for 54 kampe i League 1, hvor han også har scoret et enkelt mål.
For Fulhams U23-hold er det blevet til 32 optrædener og to mål.
Vejle Amts Folkeblad skriver videre, at Juhani Ojala er på vej til at skifte til skotske Motherwell, mens angriberen Jean-Pierre Tiehl træner med i Vejle i øjeblikket.

Fulham
Vejle Boldklub
































