
Der var lagt op til et stort danskermøde torsdag aften, hvor Bodø/Glimt hjemme tog imod Club Brugge.
Kun to danskere klarede sig dog i startopstillingerne. Albert Grønbæk for Bodø og Philip Zinckernagel fra Brugge.
På bænkene sad dog både Adam Sørensen og Casper Nielsen, imens Andreas Skov Olsen missede kampen på grund af en skade.
Det var gæsterne, som fik den bedste start på kampen, og efter 20 minutters spil fik de udbytte for indsatsen.
Philip Zinckernagel blev spillet i dybden i højre side af feltet, og smækkede derfra bolden fladt på tværs af feltet.
Inde centralt kom Hans Vanaken stormende, og han satte bolden i nettet bag Nikita Haikin.
Artiklen fortsætter efter billedet

Alberts Grønbæk var tæt på at udligne kort før pausen, men han måtte se sit forsøg fra boksen snige sig udenom stolpen.
Bodø fik bedre og bedre fat i kampen som den skred frem, men hverken Faris Moumbagna eller Patrick Berg kunne udnyttede sine chancer tidligt i anden halvleg.
Adam Sørensen kom på banen til de sidste tyve minutter af kampen, men han kunne ikke ændre på resultatet.
Casper Nielsen fik de sidste tre minutter plus tillægstid for Brugge, og kunne hjælpe sit hold med at køre 1-0-sejren i hus.
Ti mirakuløse minutter i Istanbul
I gruppens anden kamp mødtes Besiktas og Lugano i Istanbul, og den kamp udviklede sig på dramatisk vis.
Det begyndte ellers som forventet, og hjemmeholdet bragte sig foran 1-0 i det 38. minut takket være Vincent Aboubakar.
Den cameronske angriber gjorde det også til 2-0 kort inde i anden halvleg, og derfra lignede det en sikker sejr til tyrkerne.
Det blev dog gjort lidt sværere for hjemmeholdet, da Valentin Rosier modtog sit andet gule kort efter en times spil.
Indledningsvist lignede det dog ikke, at det ville få en indflydelse på resultatet, men så slog det klik for Lugano.
Med ti minutter tilbage af den ordinære spilletid reducerede Ignacio Aliseda til 2-1, og så var jagten sat ind.
Fem minutter senere kom udligningen takket være Shkelqim Vladi, og pludselig var Besiktas på hælene.
De stod dog stadig til at få et enkelt point med fra kampen, men det hele faldt sammen, da Eric Bailly på uheldig vis fik sendt bolden i eget net lige som uret rundede 90 minutter.
Dermed tog Lugano det hele og erobrede tilmed førstepladsen i gruppen.

Club Brugge
Lugano
Besiktas
Bodø/Glimt
Conference League



























