



Victor Bak havde en kort og god dag på kontoret torsdag aften.
Backen blev skiftet ind efter lidt mere end en time mod Silkeborg, og han endte med at komme på måltavlen i 4-0-sejren, der kom i hus efter fire sene scoringer.
- Det kunne næsten ikke blive bedre. Det var fedt.
- De første 11 spillere havde lagt et godt pres, og så kom os indskiftere ind for at gøre det færdigt.
- Det var en fed følelse at kunne komme ind og være med til at afgøre det, siger Bak.
Artiklen fortsætter efter billedet

Victor Bak scorede, efter at Franculino havde brændt en stor chance.
Derfor blev Bak spurgt ind til, om Franculino sagde tak for at blive reddet af backen.
- Han skulle bare have spillet mig i første omgang i stedet for at score hele tiden, lyder det med et glimt i øjet fra Bak.
Der er lodtrækning til kvartfinalerne efter kampen mellem Brøndby og FCN, men backen har ikke en favoritmodstander i bowlen.
- Det er lige meget. Hvis vi skal vinde turneringen, skal vi kunne slå alle, så det er ikke så vigtigt, siger Bak.
Se scoringerne fra kampen i videoen i artiklen.

FC Midtjylland
Oddset Pokalen




































