La Liga sparkes i næste uge i gang med et kæmpe brag, når Sevilla møder lokalrivalen Real Betis.
Det sker efter flere måneders pause, men midtbanemotor Ever Banega tror på, at Sevilla kan ramme topformen med det samme og holde fast i den øjeblikkelige tredjeplads.
- Det ramte os, lige da vi var inde i en god periode, men det vigtigste er, at vi har det godt, og at vi holder fast i den form, vi havde, og så håber jeg, at vi kommer i Champions League, siger Ever Banega til klubbens hjemmeside.
Han får dog ikke selv mulighed for at spille Champions League med Sevilla i næste sæson, hvis det skulle lykkes klubben at kvalificere sig. Han skifter nemlig til saudiarabiske Al Shabab til sommer.
Derfor er det også en smule vemodigt for ham at skulle spille sit sidste lokalderby mod Betis.
- Derbyet er selvfølgelig endnu en motivation, for de er altid fede. Det bliver mit sidste i La Liga, så jeg vil nyde det og håbe, at vi får et godt resultat.
- Jeg vil spille alle minutter, der er tilbage, så jeg kan hjælpe holdet, så det kan komme i Champions League, siger Ever Banega, som desuden har sat næsen op efter Europa League-trofæet.
- Jeg håber, jeg kan sige farvel på den bedst mulige måde. Jeg drømmer selvfølgelig om en rigtig god afslutning for alle og for mig selv. Jeg håber, jeg kan være i stand til at vinde et trofæ for alle de mennesker, som ikke kan være på stadion og hjælpe os, siger Banega.
Ever Banega har været i Sevilla ad to omgange. Første gang var fra 2014 til 2016, hvorefter han tog til Inter i et år, inden han vendte tilbage.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Sevilla
La Liga


































