2024-03-23 17:50:23

Baneløber og krammer da Svennis blev hyldet på Anfield

Kræftsyge Sven-Göran Eriksson blev hyldet, da Liverpools legender lørdag vandt 4-2 over Ajax' legender på Anfield i en kamp, der bød på lidt af hvert. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Anfield
Artiklen fortsætter efter indholdet

Æresdiv. - 27. runde

FT

ZWO

1 - 3

AJA

12'
01
Kristian Hlynsson
Mål
24'
02
Chuba Akpom
Mål
72'
12
Filip Krastev
Mål
84'
13
Chuba Akpom
Mål

Et udsolgt Anfield dannede lørdag rammen for en legendekamp mellem Liverpool og Ajax.

Helt særligt var det, at den tidligere engelske landstræner Sven-Göran Eriksson fik lov til at være med til at stå i spidsen for Liverpool.

Den 76-årige svensker fortalte i starten af januar i år, at han nok kun har et år tilbage at leve i på grund af kræft, og i den forbindelse løftede han sløret for, at det altid havde været en drøm at være Liverpool-træner.

Svennis, som træneren bliver kaldt, havde flere store legender i sin startopstilling. Blandt andre Steven Gerrard, Fernando Torres og Daniel Agger startede inde for hjemmeholdet.

For Ajax var Rafael Van der Vaart og Jari Litmanen med blandt de foretrukne 11, mens Kenneth Perez og Michael Krohn-Dehli måtte tage til takke med en bænkplads.

Før kampen blev skudt i gang, blev Svennis mødt af store klapsalver på Anfield, inden fansene sang You'll Never Walk Alone foran svenskeren og alle spillerne.

Lynscoring og stolpeskud
Fra opgørets start var det tydeligt at se, det var længe siden, at mange af spillerne havde været at finde på en fodboldbane.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Baneløber og krammer da Svennis blev hyldet på Anfield
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Intet desto mindre faldt kampens første scoring efter mindre end to minutter. Daniel Agger og Martin Skrtel sov i Liverpool-forsvaret, og det udnyttede Derk Boerrigter ved at sende bolden i kassen efter et fladt indlæg i boksen.

For en kort stund blev der stille på Anfield, men det ændrede sig, hver gang der var optræk til den mindste Liverpool-chance. Især var det populært, når Steven Gerrard og Fernando Torres forsøgte at kombinere sig frem til en udligning.

Sidstnævnte var tæt på flere gange, og den spanske angriber noterede sig blandt andet for et stolpeskud inden for den første halve time af opgøret.

Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Dansk indskiftning og nyt mål
Mod slutningen af første halvleg blev Michael Krohn-Dehli skiftet ind, og før pausen fik den tidligere landsholdsspiller testet Jerzy Dudek med et langskud.

Den polske målmand endte med at redde skuddet, men det gjorde han ikke lige før pausen, da Kiki Musampa fik gjort det til 2-0 efter et fint Ajax-angreb, hvor bolden til sidste endte hos kantspilleren, der stod helt fri i feltet.

Efter pausen var Musampa også ved at gøre det til 3-0. Kantspillerens afslutning ramte dog overliggeren og gik ud.

Svennis-krammer og baneløber
Efter knap 10 minutter af anden halvleg fik Liverpool reduceret.

Den franske back Gregory Vignal blev spillet fri på kanten af feltet, hvorefter han roligt og køligt sendte bolden ind til 1-2.

Efterfølgende kvitterede Vignal med at løbe ud til Sven-Göran Eriksson, der fik en krammer ude på sidelinjen.

Kort tid efter blev opgøret afbrudt, fordi en dreng løb på banen. Efter en længere tur rundt på græstæppet endte han hos Steven Gerrard, der bad vagterne om at være rolige, da drengen skulle fragtes ud.

Målshow gav Svennis sejren
Med cirka et kvarter tilbage af opgøret fik Liverpool udlignet.

Dirk Kuyt fandt Djibril Cisse inde i feltet, hvorefter den franske angriber stangede bolden ind til 2-2.

Fem minutter senere var det en anden Liverpool-indskifter, der fik scoret til 3-2.

Nabil El Zhar hamrede kuglen ind efter en omstilling, men Liverpool var ikke færdige med at give den gas.

Efter mange muligheder fik Fernando Torres nemlig også skovlet bolden i kassen, hvilket resulterede i lørdagens største jubelbrøl på Anfield.

Slutresultatet blev således 4-2, og Svennis sejrede derfor, da han lørdag fik lov til at stå i spidsen for sit favorithold.

Overskuddet fra kampen går til en Liverpool-fond, der støtter nærmiljøet i byen. Eksempelvis går en stor del af pengene til uddannelsesprogrammer, hvor man forsøger at bevare børn i skoler og holde dem væk fra kriminalitet.

Der er tale om den ottende legendekamp på otte år, og inden lørdagens opgør havde fonden samlet mere end 55 millioner kroner ind.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Æresdiv. - 27. runde

FT

ZWO

1 - 3

AJA

12'
01
Kristian Hlynsson
Mål
24'
02
Chuba Akpom
Mål
72'
12
Filip Krastev
Mål
84'
13
Chuba Akpom
Mål
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce