Rasmus Højlund kan efter alt at dømme se frem til øget konkurrence i Napoli.
Italienske Sky Sport erfarer, at Serie A-klubben overvejer at styrke banens forreste geled med Chelseas 20-årige frontløber Marc Guiu.
Spanieren menes at være på rampen hos The Blues, der efter sigende forlanger i omegnen af 25 mio. pund svarende til 218 mio. kr.
Ud over Marc Guiu lurer Napoli ifølge Sky Sport også på Nicolas Jackson, Gabriel Jesus og Joshua Zirkzee.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det lader således til at være en stor prioritet for den syditalienske klub at styrke angrebet, inden transfervinduet smækker i.
Napoli fik lørdag en perfekt start på Serie A-sæsonen med en 2-0-sejr ude mod Genoa.
Rasmus Højlund startede i front og fik 78 minutters spilletid uden at komme på måltavlen.
Den 23-årige dansker står i alt noteret for 45 kampe med 16 mål og seks assists til følge i Napoli-trøjen.

Chelsea
SSC Napoli
Serie A





























