



Asger Sørensen blev lørdag præsenteret som ny FCK-spiller, og søndag fik forsvarsspilleren debut fra start mod Viborg.
FCK endte med at tabe 0-4, og mandskabet indkasserede tre hurtige mål efter store fejl i starten af kampen.
Efter kampen blev Asger Sørensen foreholdt, at det nok ikke var en drømmedebut, som han fik.
- Det var det ikke. Det ville være synd at sige. Det er sådan, fodbold er, og vi blev straffet benhårdt. De scorede tre gange ved vores tre første fejl i kampen, så det gør selvfølgelig ondt.
- Det var en hård start, og efter det tredje mål var kampen nærmest afgjort. Det var en hård en for mig, siger forsvarsspilleren.
Asger Sørensen blev også spurgt ind til, hvorfor han allerede skulle kastes ind så kort tid efter skiftet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg meldte mig selv klar. Jeg har haft nogle gode kampe i Prag, og jeg følte egentlig, at jeg var klar til at spille.
- Selvfølgelig er der noget med nogle relationer, når man ikke har haft flere træninger sammen, og jeg håber selvfølgelig, at det bliver meget bedre meget hurtigt.
- Man kunne måske godt mærke, at vi alle skal lære hinanden bedre at kende.
Hvor meget havde du trænet med?
- Jeg havde trænet med lørdag, og så havde jeg trænet tidligere på ugen i Prag.
- Så jeg har mere eller mindre haft et okay ugentligt forløb, men det er klart, at det har været nogle vilde døgn for mig.
- Jeg skrev under for FCK. Jeg var vildt glad og oppe at køre, og nu fik så jeg et ordentlig gok i nødden, siger stopperen.

Tullberg-panderynker og optimisme i FCK
Ugens Suppe | Afsnit 6FC Midtjylland spiller ikke godt. Sådan lyder vurderingen fra panelet, som runder et transferpres i FCM og en Mike Tullberg, der er blevet mere rolig - og nok også mere bekymret.
Læs mere
FC København
3F Superliga


























