2025-06-22 14:23:20

Barca-boss bekræfter Nico Williams-forhandlinger

Barcelona-sportsdirektør Deco bekræfter i et interview med La Vanguardia, at man arbejder på at hente Nico Williams i Athletic Club. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I et interview med La Vanguardia bekræfter Barcelonas sportsdirektør, Deco, at man går efter at sikre sig Athletic Club-profilen Nico Williams. 

Rygterne har svirret længe, og det imødekommer bossen nu. 

- Ja, Nico Williams vil gerne komme hertil. Og vi vil forsøge. 

- Nico har, ligesom andre spillere, et stærkt ønske om at komme, og hvis de rette betingelser i hans tilfælde er opfyldt, vil vi helt sikkert forsøge at gennemføre handlen.

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Barca-boss bekræfter Nico Williams-forhandlinger
Foto: Vincent West/Reuters/Ritzau Scanpix

Transferjournalisten Fabrizio Romano skrev tidligere på ugen, at Nico Williams og Barcelona allerede er enige om de personlige vilkår for en aftale.

For at købe kantspilleren fri, skal catalanerne betale en friskøbsklausul, der angiveligt lyder 58 mio. euro, hvilket svarer til i omegnen af 430 mio. kroner.

22-årige Nico Williams har spillet 167 kampe for Athletic Club med 31 mål og 30 assists til følge.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce