Da Barcelona sidste sommer solgte Abde Ezzalzouli, fik de en heftig videresalgsklausul med i købet.
Klausulen ligger nemlig på hele 50%, hvis Real Betis ender med at sælge Ez Abde videre.
Men den 22-årige kantspiller har på det seneste været langt fra spilletid i Betis.
Blot 17 minutter er det blevet til siden midten af februar, og det har skabt tvivl om, hvorvidt han overhovedet er et salgsemne til sommer.
Og hovedpersonen selv er også fast besluttet på at blive i Betis.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har ikke fortrudt at spille for Real Betis et eneste sekund. Jeg snakkede med min familie, vi traf en beslutning og jeg synes stadig, jeg gjorde det rigtige, fortæller Abde til Diario AS.
- Jeg er glad i Sevilla (byen, red.) og i klubben, jeg elsker vores fans og Benito Villamarin. Jeg får gåsehud hver gang jeg går ud på banen.
Med den heftige videresalgsklausul - og Barcelonas finansielle situation - taget i betragtning, har Ez Abde været rygtet til både Saudi-Arabien og AC Milan på det seneste, men han gør sig ingen tanker om at forlade det spanske lige foreløbigt.
- Jeg vil have, at det kommer til at lykkes for mig i Betis. Jeg håber, at den næste sæson bliver min bedste, afslutter Ez Abde.
Dermed står Barcelona ikke til at indkassere et lukrativt beløb på Ez Abde lige foreløbigt, men kantspillerens kontrakt løber indtil sommeren 2028 i Betis.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Real Betis
Barcelona
La Liga



































