La Liga -Barcelona-emne afviser skifte: Det er rygter
2020-02-12 18:31:26
Foto: Getty Images

Barcelona-emne afviser skifte: Det er rygter

FC Barcelona har været sat i forbindelse med Getafes Angel, men det er bare rygter fastslår hovedpersonen selv.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Offensiven hos FC Barcelona har været hårdt ramt i den seneste tid. Både Luis Suarez og Ousmane Dembele er ude med længerevarende skader, hvilket mere eller mindre efterlader Lionel Messi, Antoine Griezmann og Ansu Fati som eneste muligheder til angrebet.

I Spanien er der dog en gradbøjning af transfervinduet, der gør, at en klub kan hente en ny spiller, hvis de får en spiller skadet i mere end fem måneder.

Det er tilfældet for Dembele, hvorfor Barcelona har mulighed for at hente en erstatning. Erstatningen skal dog findes inden for landets grænser, hvilket har sat rygterne i gang om, at Getafes topscorer, Angel, skulle skifte til catalonerne.

Det benægter hovedpersonen dog selv overfor spanske AS.

- Alt, jeg ved, kommer fra pressen. Der er intet for tiden.

- Når rygterne er om en så stor klub som Barcelona, så betyder det mere. Men det er bare rygter indtil videre.

Angel skal dog en tur til Barcelona i weekenden, hvor han og holdkammeraterne møder Barcelona på lørdag.



 

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce