2021-08-03 14:40:49

Barnsley henter Michy Batshuayis lillebror

Championship-klubben Barnsley har præsenteret den 23-årige angriber Aaron Leya Iseka. Han er lillebror til den belgiske Chelsea-angriber Michy Batshuayi.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I Championship-klubben Barnsley har Mads Juel Andersen fået sig en ny holdkammerat, da klubben har købt den 23-årige angriber Aaron Leya Iseka i Toulouse.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside, hvor viceformand Paul Conway, der for nylig fik opmærksomhed for et interview i forbindelse med situationen i Esbjerg, hvor Conway også er bestyrelsesmedlem, sætter ord på købet af Iseka.

- Aaron er en unik og aggressiv angriber med stor erfaring med fodbold på topniveau på tværs af kontinentet. Hans kvalitet og forståelse for spillet vil hjælpe truppen med at vokse, og vi er meget sikre på, at han også kommer til at gøre indtryk på banen, siger Conway.

Iseka var i sidste sæson udlejet til FC Metz i det franske, men nu skal han altså tørne ud i engelsk fodbold, hvor hans storebror Michy Batshuayi i øjeblikket også gør sig som Chelsea-spiller.

Iseka har fået en aftale, som løber til sommeren 2025.

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce