Europa League -Basaksehir-træner: Tomt Parken er en fordel
2020-03-12 08:00:02
Foto: Getty Images

Basaksehir-træner: Tomt Parken er en fordel

Basaksehir-lejren har stor respekt for FCKforud for torsdagens møde, og cheftræner Okan Buruk erkender, at et tilskuerløst Telia Parken i returkampen er en fordel for tyrkerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC København brager torsdag aften sammen med Istanbul Basaksehir, og selvom tyrkerne har respekt for FCK, er troen på egne evner stor.

- Det er to store kampe mod en god modstander, men vi er klar og tror på os selv. Vi har stor selvtillid efter at have vundet et par kampe i træk. Vi håber på det bedste og vil gøre alt for at komme videre.

- FCK’s største styrke er, at de spiller som et kollektiv. Det er et stærkt hold, der arbejder hårdt fra første minut. Vi har set deres kampe og ved, hvad vi kan forvente fra dem.

- Vi stoler på os selv og skal kun fokusere på os selv. Vi er et stærkt hold, og det kan vi forhåbentlig vise i de to kampe, siger midtbanespilleren Danijel Aleksic til bold.dk.

Tilskuerløst Parken er en fordel

Mens der er meldt udsolgt til torsdagens opgør i Istanbul, bliver returkampen i Telia Parken for tomme tribuner grundet coronavirussen.

Ståle Solbakken har udtalt, at det giver en stor fordel til tyrkerne, men Basaksehir-træner Okan Buruk forsøger at nedtone det en smule

- Det er selvfølgelig en fordel for os, men vi har fuldt fokus på den første kamp. Vi spiller 11 mod 11, men vi forsøger at få så godt et resultat i den første kampe, at vi kan drage fordel af, at der ikke er tilskuere i København.

- Et godt resultat i den første kamp vil være, hvis vi ikke lukker mål ind. Det bedste vil være at vinde med rent bur, siger cheftræneren til bold.dk og tilføjer:

- Vi spiller mod et hold, der er velorganiseret og stærkt. FCK fortjener også at være her, men vi håber, at vi fortjener at komme i kvartfinalen mere end dem.

Der er kampstart mellem Basaksehir og FC København klokken 18.55 torsdag aften.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce