DFB Pokal -Bayern gav Wolfsburg pokaltæv
2015-10-27 22:23:17
Foto: Getty Images

Bayern gav Wolfsburg pokaltæv

Douglas Costa og to gange Thomas Müller skaffede Bayern München 3-0 over Wolfsburg i DFB Pokal. Yussuf Poulsen og RB Leipzig røg ud til Unterhaching fra Regionalliga.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

DFB Pokal - 2. runde

FT

UNT

3 - 0

RBL

5'
10
Markus Einsiedler
Mål
23'
20
Marco Rosenzweig
Mål
67'
30
Thomas Steinherr
Mål

Wolfsburg ordnede i sæsonens første kamp Bayern München i den tyske Super Cup med Nicklas Bendtner i hovedrollen, men siden har sydtyskerne tromlet over på tysk jord.

Blandt andet for en måned siden, hvor Wolfsburg blev tævet 5-1 efter et vildt målshow af Robert Lewandowski.

Tirsdag mødtes Wolfsburg og Bayern så igen-igen. Denne gang i DFB Pokal, og det med Nicklas Bendtner som bænkevarmer i stedet for en skadet Max Kruse.

Og Bendtner blev vidne til endnu en magtdemonstration af Bayern. Efter et kvarter tævede Douglas Costa således suveræne Bayern i front fra kanten af feltet efter et par gode træk.

En håndfuld minutter senere øgede Thomas Müller til 2-0 med indersiden efter David Alabas indlæg fra venstre, og nøjagtig den kombination blev gentaget et kvarter senere, da Müller reelt lukkede og slukkede til 3-0.

Bayern havde chancer til mere, og Wolfsburg måtte også se Manuel Neuer pille et par forsøg, inden Andre Schurrle pyntede til 3-1 kort før tid. Bayern er på den måde videre blandt de 16 sidste i turneringen.

Andetsteds var Yussuf Poulsen med fra start, da RB Leipzig blev ydmyget 3-0 hos Unterhaching fra den fjerdebedste række, og Leon Andreasen spillede ligeledes med i Hannovers 2-1-nederlag hos Darmstadt. Uffe Bech fik de sidste fem minutter.

Endeligt vandt Bochum 1-0 i det rene 2. Bundesliga-opgør mod Kaiserslautern.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

DFB Pokal - 2. runde

FT

UNT

3 - 0

RBL

5'
10
Markus Einsiedler
Mål
23'
20
Marco Rosenzweig
Mål
67'
30
Thomas Steinherr
Mål
Annonce

17 kommentarer

Se kommentarer
Annonce